Wednesday, April 27, 2005

Nu rabler det for alvor for vores amerikanske venner


I radioen på vej til arbejde hørte jeg at guvernør Jeb Bush (præsidentens bror) har fået vedtaget en ny lov om retten til at dræbe i Florida. Det har hele tiden været sådan at man har ret til at skyde og dræbe i selvforsvar i sit eget hjem hvis man føler sig truet. Den nye lov udvider det område hvor det er tilladt til også at omfatte det offentlige rum. Så lad en stor advarsel lyde herfra. Sig ikke bøh til kassedamen i supermarkedet. Hvis hun føler sig truet må hun nu pløkke hovedet af dig. National Rifle Association er meget tilfredse med den nye lov der som de udtaler bringer balancen tilbage til den krænkede istedet for at være på de lovløses side?????!! Statsanklageren i Florida mener at det nu er et spørgsmål om hvem der skyder bedst i tilfælde af slagsmål da døde mennesker ikke sladrer...
Historien har fået "lidt" plads på CNN men det er åbenbart ikke noget der ryster så mange at det skal på forsiden

No comments: