Tuesday, December 06, 2005

Lauryn Hill, Wyclef Jean og Pras aka Fugees i Forum


I aftes var Fugees i Forum i københavn og vi stillede fuldt hold til kamp i forum. Fugees er signet hos Sony men vi satte os ud over det på dagen.

IMAGE_00297

Kort efter ankomsten til Forum dukkede også kollega Stuart og forlovede Emilia op for at være med til at se hvad Fugees havde at byde på.
IMAGE_00299

Det hører med til denne historie at Laust og jeg i sommer så
Lauryn Hill på havnescenen hvilket var en stor success. Der var da heller ikke meget tvivl i mit sind da vi fandt ud af at Fugees var gendannede og kom til københavn. 
Der blev lagt ud med dansk musik som opvarmning og jeg så personligt en del frem til at genhøre Camille Jones som også var opvarmning til Lauryn Hill. Det møde endte med en ny CD i min samling.

Opvarmningen blev indledt af Alex som sang sine to hits og havde en dansetrup på scenen som fik Laust og jeg til at tænke tilbage på vores tilstedeværelse ved Bombfunk MC's koncerten for laaaaang tid siden.

IMAGE_00300 IMAGE_00302

Efter Alex kom Anna David på scenen med de to nok mest muskulæse dansere (ikke mænd). Dette var sammen med Gypsies en positiv overraskelse. Hun synger godt og virkede helt igennem professionel i det hun gjorde.

Aftenens sidste indslag var Gypsies som virkelig skød den af. Det lykkedes os ikke at få fat i en af deres EP'er men den kan bestilles på deres hjemmeside.


Camille Jones kom på scenen sammen med Gypsies og gav the Creeps fra hendes album. Ikke så overbevisende som på havnen men heller ikke nemt med kun det ene nummer.

IMAGE_00314
Herefter blev lyset tændt og vi forberedte os på en god ventetid. En del af denne blev brugt på at studere lydmandens imponerende dreadlock (der var vidst kun en)


Efter overraskende kort tids venten blev lyset igen slukket og en DJ startede det svedigste beat (men, hvis jeg må være så fri, lige en tand for meget bas)


Efter tiden på mine billeder at dømme kom DJ'en på 21:30 (kun 15 minutter efter den annoncerede tid) og blev der til ca. 21:50. Herefter gik det løs. Flere og flere musikere kom på scenen sammen med Wyclef og efter et stykke tid også Pras og Lauryn Hill. Det var tungt og meget præget af først og fremmest Wyclef der forstår at holde en fest. Lauren som er den klart stærkeste vokal (ikke nogen
overraskelse) og Pras som vi stadig ikke ved om havde batterier i sin mikrofon. Hans rolle var lidt udefinerbar i vores øjne. Koncerten var en blanding af Fugees og Wyclef og Laurens solo karrierer. Det var tunge beats som kan overraske hvis man ikke enten har oplevet dem før eller hørt mere end deres Greatest Hits album. I mine øjne er den store stjerne Lauren Hill men det er der vidst meget delte meninger om.


Wyclefs fest kulminerede i at han dukkede op blandt publikum på balkonen med sin håndlanger hvor han (Wyclef) sang lidt for derefter at forsvinde igen.


Herefter gik det slag i slag med de hits vi regnede med at få. Blandt andet en optagelse af Killing me softly i sin fulde længde

samt lidt kamera "hygge" med Lars og Laust

Som alt andet måtte dette også slutte hvilket skete omkring 23:35 (en koncert hvor vi ikke blev snydt for noget) og vi kunne vende næsen hjemad. Efter en påfyldning af sprinklervæske gik turen vest på og hovedpuden blev ramt omkring klokken 1:00.


Som en ekstra bonus skal det nævnes at Fugees har annonceret et
nyt album som skulle være på gaden i Januar 2006

No comments: