Thursday, July 27, 2006

Cykling - lidt strøtanker om doping, touren etc...

I dag har været en interessant dag i cyklingens historie.

Dagen startede med at man på tekst-tv kunne læse at en rytter fra tour feltet var blevet testet positiv under touren og at man holdt navnet tilbage indtil B-prøven var kommet.

Lidt senere - på vej på arbejde i bilen - var historien at Floyd Landis ikke ville dukke op til gadeløb i Jylland her til aften og at man ikke kunne få fat i ham, hans manager eller sportsdirektøren for Phonak.

Et par timer senere udviklede historien sig til at man begyndte at kæde Landis sammen med den unavngivne rytter som UCI havde bustet for doping under touren.

kort tid efter blev det tilføjet at denne rytter blev bustet samme dag som Landis havde sin etape sejr.. (hvem sad ikke der hjemme og tænkte lidt over hvordan man rehabiliterer sig så hurtigt efter at være blevet sat fuldstændig dagen før???)

Senere igen - denne gang på vej hjem fra arbejde i bilen - sagde radioavisen at Phonak nu erkender at Landis er testet positiv og at man venter på B-prøven om et par dage.

Gad vide hvad den siger?

No comments: