Tuesday, February 01, 2005

Små drenge er klogere end aber - og så er det ikke en gang løgn

Hvad kan jeg sige. Mikkel - min søn - er ikke så tosset endda. de stolte forældre har for længe siden investeret i et sæt ok walkie talkier hos T Hansen som gør det ud for et sæt meget dyrere baby alarmer (og jo, de virker faktisk fint og har en kanon rækkevidde). Når den lille mand skal sove hænger den ene i hovedgærdet af hans seng hvor han da han var meget mindre ikke kunne nå den. nu har han så fundet ud af at hvis han roder ved den kommer forældrene løbende. Det har været sådan lidt tilfældigt ind til i aften hvor han lavede samme nummer. Da vi kom op til ham lå han med den i armene og småsov. Da han vågnede var det med et fedt grin om munden. Så kan vi lære det!!!

No comments: